Kære virksomhed. Det handler ikke kun om dig.

Hvad kan du gøre for mig

Kan du gætte, hvad de her fire mails har tilfælles?

E-mails

 

Hvis dit svar er: at de alle er afsender-baseret…

– Så har du fuldstændig ret.

 

Ork.

Jeg hader den her type mails.

Og jeg åbner dem sjældent.

 

De her e-mails skriger af:

Kære abonnent. Jeg har noget helt fantastisk at sælge. Så please køb mit produkt.”

 

eller:

 

Se mig.”

”Lyt til mig.”

Køb af mig.

 

 

Jeg kan godt forstå dem.

– Altså virksomhederne, der skriver den her type mails.

De vil jo gerne sælge deres produkter.

 

Det skal de – ellers overlever de ikke.

 

Men…

 

Der findes en mere elegant måde at sprede budskabet på, som både dig og dine kunder vil elske.

 

Et trick du kan bruge hver gang, du skal skrive en e-mail.

 

Jeg kalder det:

Skift perspektiv- tricket

Sæt dig ind i dine læseres verden.

 

Og spørg dig selv:

  • Hvorfor skal de købe af dig?
  • Hvad er det egentlig, du tilbyder dem?
  • Hvilken forandring skaber dit produkt for dine læsere?
  • Hvad får kunden ud af det her?

 

Du kan bruge ’før og efter’-grebet – og vise forandringen rent visuelt.

 

Som jeg fx gør her:

Før og efter

(Hint: 11 kg. forskel)

 

Nej.

Jeg er ikke personlig træner eller kostvejleder. Jeg sælger ikke vægttabsydelser.

 

Men jeg viser, hvordan jeg har knoklet og knoklet for at tabe 11 kg – og nået i mål.

 

Hvis jeg nu var personlig træner eller kostvejleder, så havde det her billede (og den her vinkel) været oplagt til en nyhedsmail.

 

Princippet er det samme: jeg viser forandringen – før og efter billedet.

Kunden køber altid den forandring, produktet/ydelsen skaber for ham/hende.

Og det gælder altså uanset, hvad du sælger.

 

Sælger du rengøringsprodukter?

Se hvordan Louise fra BasicClean gør:

 

Sælger du hudpleje?

Se hvordan Mads fra Danish Skin Care gør:

Mads Timmermann

 

Eller sælger du noget helt tredje?

 

Jeg har set mange gode eksempler på, hvordan man kan vise forandringen.

 

Også når dit produkt er nørdet.

 

Da jeg fx arbejdede hos SEO-service (et online marketing bureau) og sendte en nyhedsmail ud om deres AdWords-ydelser.

 

Så fik jeg grafikeren til at lave en graf over de resultater, SEO-service skabte for kunden.

Før og efter SEO-service kom ind i billedet.

 

Du kan også vise forandringen med ord.

 

Som fx jeg gjorde, da jeg sendte en jobansøgning til en virksomhed.

 

Jeg skrev:

Ansætter I mig, så hjælper jeg jer med at omsætte jeres viden om løfteudstyr og tests [det de sælger] til noget, som kunderne også forstår.

 

Til noget, som kunderne også forstår.

 

Det er jo det, det handler om”, sagde direktøren, da jeg sad og drak kaffe med ham – og snakkede om jobbet.

 

Det bed han altså mærke i.

 

Forandringen.

Så du kan bruge det her greb på mange måder.

Vis (eller beskriv) forandringen.

 

Så simpelt er det!

 

Kh. Amela

 

P.S. Vil du have flere tips? Så følg mig på Instagram og få dem direkte i dit newsfeed.

No Comments

Post A Comment