Sådan slipper du af med din skriveblokering [og finder ind til kernen i dit budskab]

Skriveblokade

Kender du det her?

 

Du skal skrive en tekst. Fx et blogindlæg.

Du brygger en varm kop kaffe.

Sætter dig ved skrivebordet.

Finder Word-dokumentet frem.

Og så sker der…

 

Intet.

Nothing.

Nada.

 

Du får ikke skrevet et eneste ord.

Du stirrer blindt på skærmen. – Og det tomme Word-dokument.

Du havde ellers godt styr på emnet.

 

Og du ved jo også godt, hvad du vil have læseren til at gøre.

 

Men de kreative ideer er der bare ikke.

 

Fordi du har fået en skriveblokering.

 

Når du får en skriveblokering, er det ofte, fordi du er for selvkritisk – og bremser dine egne formuleringer.

 

What to do?

Glem alt om at hoppe på Facebook.

Tjekke mail.

Eller Google emnet.

 

Gør det her i stedet: Skriv

 

Brug hurtigskrivning-metoden.

Hurtigskrivning er, når du sætter et stopur til et vist antal minutter og bare skriver løs.

 

Metoden er super effektiv, fordi du:

  • lader dine tanker flyde kreativt
  • slukker for dine kritiske sanser

 

Sådan gør du:

  • Åbn et nyt, tomt Word-dokument.
  • Sæt dit stopur til 10 min.
  • Skriv løs i 10 min. og emnet (og budskabet).

 

Men du må IKKE:

  • Rette, sætte komma, gå tilbage, slette…
  • Løfte fingrene fra tastaturet. Du skal blive ved med at skrive i 10 min.

 

Når du går i stå (og det gør du), skal du blive ved med at skrive.

Også når du ikke aner, hvad du vil skrive. Så skriver du bare: ”Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal skrive” – eller det, du nu tænker i det øjeblik. For når du gør det her, så skriver du dig igennem blokeringen.

 

Når der er gået 10 min.

Når stopuret ringer, kigger du på det, du har skrevet. Markerer de vigtigste sætninger og pointer.

Og voila. Vink farvel til skriveblokering og sig hej til kernen af dit budskab.

 

Er dit Word-dokument stadig tomt?

Og er din tekst ikke krystalklar [og sexy]?

Så gentag øvelsen, men med fokus på de pointer, du lige har markeret.

 

It works!

Jeg ved det. Fordi jeg bruger metoden hyppigt.

 

God fornøjelse med skrivearbejdet.

 

Kh. Amela

No Comments

Post A Comment